Du er her:
Lille Eyolf
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
​ ​
Faksimile
legg: 23., blad: [1]r
23.
Ja, men barnet kan da ikke være alting
for en heller!
Allmers
Hvem véd, Rita.
Fru Allmers
.
Nej, nej, nej, – vi blir da ved at være menne-
sker, vi også. Vil leve vort eget liv˹.˺ – {o}Om vi end
får et barn, så –
Allmers
Vort eget liv, ja. Men vort eget liv h <...> skulde
just være barnet. Bare barnet.
Fru Allmers
.
Hvorfor har da ikke Eyolf været det for dig?
Allmers
.
Egenkærligheden har vel været for stærk i
mig.
Fru Allmers
Ja, ser du det! Men kom så ikke her og kræv af
mig, hvad du ikke selv kan.
Allmers
Jeg kræver jo ingenting. Jeg vil bare at vi skal
se os selv tilbunds. Det er samvittigheden, som ​
Faksimile
legg: 23., blad: [1]v

nager os mere end sorgen og savnet. An-
geren over det som vi aldrig kan komme til at
gøre godt igen.
Fru Allmers
Å, om jeg havde ham her! Kunde ta’ ham i
armene. Kysse ham og klappe ham og trykke
ham!
Allmers
Hvorfor?
Fru Allmers
Hvorfor? Fordi jeg holder af ham, vel?
Allmers
Jeg tror ikke det er derfor, Rita.
Fru Allmers
Hvorfor ellers?
Allmers
Fordi du går og vånder dig i anger. Og vil gøre
dig fri.
Fru Allmers
Hvorledes er det da gået til! Å, jeg forstår
det ikke!
Allmers

Forklaringer

Tegnforklaring inn her